Gode råd om at bygge sit eget kolonihavehus

Det kan være en rigtig god oplevelse at bygge et kolonihavehus. Man er med til at skabe noget smukt og holdbart.
Men at sige, at den bygger sig selv, ville være at stikke blår i øjnene. Det kræver forberedelse og omtanke at kaste sig ud i et byggeprojekt - også når man bruger færdige byggesæt.

Før du starter dit selvbyggerprojekt

Som nævnt før, kræver det forberedelse, før man går i gang med at bygge sit eget kolonihavehus:

Hvad med byggetilladelse

Du skal før du bestiller dit byggesæt undersøge, om det kræver tilladelse at opføre en hytte på din grund.
Som udgangspunkt må du godt opstille hytter under 10 kvm. uden tilladelse. Men der er ingen regler uden undtagelser. Derfor er det vigtigt, at du undersøger regler og statutter for netop det område, hvor du vil bygge.
For hytter over 10 kvm. skal du typisk søge din kommunes tekniske forvaltning om tilladelse.
Husk at byggetilladelse kan tage tid!

Hvor skal hytten stå

Overvej grundigt, hvor hytten skal placeres på grunden:
  • Er der sol eller skygge? Hvor langt er der til naboer e.l. Lydforhold.
  • Hvordan er bundforholdene, der hvor hytten skal stå?
  • Hvordan er adgangsforholdene, når materialerne skal frem?
  • Hvordan passer hytten til der, hvor den skal placeres og til dine behov. Er der behov for specialmål? Hvis det er tilfældet, så kontakt fx Plankehytten.dk.
  • Det samme gælder specielle ønsker til rumopdeling, dimensionering eller dobbeltvægge til isolering.

Planlægning af byggeriet

Det vil altid være en god idé at bruge lidt tid på at gennemtænke, hvad der skal ske, både før og når den store pakke skal ankomme:
  • Hvor er der plads til den store pakke, som byggesættet vil være, når det ankommer?
  • Har jeg det rette værktøj?
  • Hvor mange hjælpere har jeg brug for?
  • Er der styr på målene til at lægge fundamentet?
  • Overvej om det skal være punktfundament eller støbt fundament.
  • Skal der tages særlige hensyn i den forbindelse (bl.a. højde og nivellering?) - kontakt fx plankehytten.dk for at drøfte spørgsmål, du er usikker på.
  • Husk at planlægge elforsyning, vand o.l. til hytten.
  • Overvej tagbeklædning - husk at den skal bestilles særskilt, da den typisk ikke er med i prisen på en hytte.

I gang med byggeriet

Nå hytten ankommer på paller som en stor pakke - efter at vi har kontaktet dig for at aftale et passende tidspunkt - er det tid til at gå i gang med byggeriet:
  • Luk pakken op og lad der komme luft til træet, så det kan ånde. Dæk det evt. af for vejr og vind - men så der kan komme luft til.
  • Tak pakken med skruer, beslag og brugsanvisning fra, så du kan læse samlevejledningen og forberede dig på byggeriet. Opstår der spørgsmål, så kontakt vores hotline for hjælp og vejledning.
  • Første egentlige byggehandling er fundamentet: Her er der to muligheder: Et punkt-fundament eller et gravet fundament. Punktfundamentet er en slags betonklodser, som graves ned og placeres i husets hjørner samt med en fast afstand imellem. Det er den billigste og nemmeste måde at fundere hytten på. At få fundamentet i water kræver en vandslange (gennemsigtig), idet man på vandhøjden i slangen kan se, hvornår blokkene er i water. Har man først fået placeret hjørne fundamenterne, kan man trække en snor og placere de øvrige fundamenter i samme højde som snoren.
    Det støbte fundament kræver en del mere viden om, hvordan man gør. Vi anbefaler, at du ved den løsning får hjælp af en, der ved, hvordan man gør.
  • Vær i øvrigt opmærksom på, at det er vigtigt at afskærme åbningen mellem jord og hytte mod rotter og lignende. Her skal man anvende materialer, der tåler langvarig kontakt med fugtig jord (altså ikke træ). Det kunne fx være fliser eller beton.
  • Husk også at overveje isolering under gulvet og at sørge for fornøden udluftning.
Når fundamentet er på plads, kan du gå i gang med at bygge din nye hytte efter den byggevejledning, du tidligere har pakket ud.
Vi ønsker god byggelyst.